TID TIL AT UDSKYDE?
Det dramatiske fald i de amerikanske statsobligationer har fået den 10-årige rente til at stige til over 1,6 %, hvilket er det højeste niveau i et år. Federal Reserve-mødet den 16.-17. marts vil blive fulgt nøje for tegn på, at de politiske beslutningstagere er bekymrede over renter, aktivbobler og inflation.
Markedets revurdering af renteforventningerne til at forvente en renteforhøjelse fra Fed allerede ved udgangen af 2022 er i modstrid med Feds mål om at holde renten uændret indtil udgangen af 2023. Indtil videre har Fed ikke virket forstyrret af stigningen i obligationsrenterne, men det kan være, at Fed føler, at det er på tide at revidere disse forventninger om renteforhøjelser.
Den forventes også at offentliggøre nye prognoser for den økonomiske vækst, efterhånden som vaccinerne distribueres.
MODSTRIDENDE BUDSKABER TIL DEN BOJ
Japans centralbank, som har været pioner inden for kontrol af rentekurven, står over for en af sine vanskeligste politiske revisioner den 18.-19. marts.
Ifølge kilder forventes det, at Bank of Japan i sin erklæring vil inkludere klarere retningslinjer for, hvad den anser for et acceptabelt niveau for langfristede renteændringer, et tegn på, at den ikke vil tolerere stigninger, der skader økonomien.
Centralbankchef Haruhiko Kuroda og hans stedfortræder Masayoshi Amamiya har sendt blandede budskaber om at lempe målintervallet for den 10-årige rente. Højere renter ville bekræfte et globalt rally, men kunne give anledning til utilsigtede bekymringer om en stramning af pengepolitikken.
I lyset af det begyndende økonomiske opsving kan BOJ endda foreslå muligheden for at indføre flere negative renter på kort sigt. I denne sammenhæng gør yenrallyet ikke BOJ’s arbejde lettere.
MØDE MELLEM CENTRALBANKER
Torsdag mødes centralbankerne i Storbritannien og Norge.
Bank of England forventes ikke at afsløre nye pengepolitiske lempelser på trods af bekymringer over den seneste stigning i låneomkostningerne.
Enhver handling som f.eks. en forøgelse af BoE’s obligationsopkøb vil sandsynligvis blive foretaget senere på året, måske i maj, når de næste økonomiske prognoser offentliggøres.
BNP-dataene for første kvartal forventes at vise et fald på næsten 4 % som følge af pandemirelaterede blokeringer og Brexit-forstyrrelser, og det økonomiske opsving forventes at blive gradvist. Et flertal af de økonomer, som Reuters har spurgt, forventer, at det vil tage to år, før BNP er tilbage på niveauet fra før CVID-19.
Norges Bank forventes også at holde renten uændret, men vil muligvis anlægge en høgeagtig tone i lyset af tegnene på økonomisk opsving i Norge, især i boligsektoren.
NYE SATSER PÅ VEJ OP
På de nye markeder kan renten kun stige. Det er det budskab, vi kan høre fra flere centralbanker i de kommende dage.
De fleste af dem har i et stykke tid været udsat for et stigende inflationspres, men nu står de også over for stigende amerikanske statsobligationsrenter, hvilket øger låneomkostningerne for alle. For olieimportørerne er prisen på Brent over 70 USD et yderligere problem, alt imens økonomierne stadig er i opløsning efter virkningerne af coronaviruset.
Centralbankerne i Brasilien og Tyrkiet, som mødes henholdsvis onsdag og torsdag, er de mest sandsynlige til at hæve renten. Markederne vil også finde ud af torsdag, om Indonesiens rentenedsættelsescyklus er nået til vejs ende.
Egypten vil i mellemtiden ikke bevæge sig torsdag på trods af stigende råvarepriser og stigende inflation.
VALG
I euroområdet vender investorerne sig mod politik.
Tysklands kristelige demokrater (CDU) led søndag rekordstore nederlag i to regionale meningsmålinger efter en forvirret reaktion på coronaviruset, hvilket er et tilbageslag for partiet, der står over for et forbundsdagsvalg i september uden kansler Angela Merkel.
Resultaterne er et slag for CDU’s partiformand Armin Laschet, som tog førstepladsen i kapløbet om at efterfølge Merkel ved at vinde CDU-ledelsen for to måneder siden.
Næste punkt på dagsordenen er det nationale valg i Nederlandene den 15.-17. marts, hvor myndighederne lemper de regler om udgangsforbud, der blev indført om aftenen for at bekæmpe spredningen af COVID-19. Meningsmålinger viser, at premierminister Mark Ruttes konservative VVD-parti fortsat vil være det største parti, selv om den offentlige opbakning for nylig er faldet på grund af partiets politik i forbindelse med coronaviruset.
