ENDEN AF DE TRE PILE
Shinzo Abe, Japans premierminister og ophavsmand til stimuleringsstrategien “Abenomics”, er trådt tilbage af helbredsmæssige årsager.
Da Abe kom til magten i slutningen af 2012, brugte han sine tre pile i Abenomics – omfattende monetære lempelser, finanspolitiske udgifter og strukturreformer – til at genoplive verdens tredjestørste økonomi efter flere år med lav vækst og faldende priser.
De japanske observatører er uenige om, hvorvidt det har været en succes. Centralbankens “bazooka”-stimulansprogram har forbedret erhvervsklimaet og svækket yen, hvilket har givet eksportørerne uventede overskud, som har givet sig udslag i lønninger og jobskabelse.
Men landet er også ved at synke dybere ned i recessionen, og Abe efterlader sig en bunke ufærdige opgaver. Investorerne vil gerne vide, hvem hans efterfølger kan blive, og hvad det betyder for arven fra Abenomics.
VURDERING AF VIRKELIGHEDEN
August måneds lønninger uden for landbruget vil være et realitetstjek af de ødelæggelser, som coronavirus-pandemien har forårsaget på Main Street, selv om Wall Street når rekordhøjder.
Økonomer adspurgt af Reuters forventer, at den amerikanske økonomi vil skabe 1,55 millioner nye job sammenlignet med 1,76 millioner i juli.
De ugentlige arbejdsløshedstilkendegivelser svingede omkring 1 million i sidste uge, hvilket tyder på, at opsvinget på arbejdsmarkedet kan blive langsommere, efterhånden som sundhedskrisen trækker ud, regeringsstøtten tørrer ud, og Kongressen fortsat er gået i hårdknude med hensyn til potentielle nye stimulanser.
Beskæftigelsesdata er også i fokus, efter at formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, har lanceret en radikal omskrivning af sin tilgang og sagt, at Fed vil lægge mere vægt på at styrke arbejdsmarkederne. I mellemtiden nåede S&P 500 rekordhøjder, drevet af Amazon, Microsoft og Apple i et rally, der udvidede kløften mellem det kraftigt stigende aktiemarked og en stadig alvorligt skadet amerikansk økonomi.
Kinas PMI
Nye målinger af den kinesiske fabriksaktivitet skulle give et sundhedstjek af verdens næststørste økonomi.
Den store industrisektor er ved at vende tilbage til det niveau, den havde før pandemien lammet store dele af økonomien tidligere i år.
Den ophobede efterspørgsel, den styrkede infrastruktur og den overraskende robuste eksport har været de vigtigste drivkræfter bag opsvinget, men det private forbrug halter bagefter, da forbrugerne fortsat er forsigtige med at bruge penge.
Signalerne peger i den rigtige retning. Industriens overskud steg i juli i det hurtigste tempo siden juni 2018.
Det officielle PMI, der forventes mandag, forventes at stige moderat til 51,2 i august, og tirsdagens Caixin PMI for fabrikkerne forventes at falde til 52,7 fra 52,8 i juli.
NYE MARKEDER
Offentliggørelsen af data om de vigtigste nye markeder bør give et nyt billede af, hvordan udviklingslandene klarer sig i landskabet efter pandemien.
Tyrkiets BNP forventes mandag at falde med næsten 12 % i andet kvartal, hvilket vil være det værste resultat på årsbasis i mere end ti år.
Den tyrkiske lire er faldet til et rekordlavt niveau i de seneste uger, og økonomien, som også lider under turismen, forventes at skrumpe i løbet af året.
Tirsdag forventes data at vise, at Brasiliens økonomi skrumpede med 9,4 % i andet kvartal, mens landet lider under det næstværste udbrud af coronavirus efter USA. Der begyndte at komme gang i den økonomiske aktivitet, efter at præsident Jair Bolsonaro lancerede budgetudgifter for at håndtere følgerne af COVID-19, men optimismen blev skæmmet af frygten for, at denne fremgangsmåde ville få hans spareprogram til at gå i vasken.
GRØN REVOLUTION
Euroområdets toneangivende obligationsudsteder, Tyskland, forventes at sælge sin første grønne obligation i september, muligvis allerede i næste uge.
Salget af mindst 4 mia. euro i ny grøn gæld er et vigtigt skridt for et marked, der tegner sig for mindre end 4 % af den globale obligationsudstedelse, hvilket gør det vanskeligt for centralbanker og investorer at opbygge porteføljer af grønne obligationer.
Udbuddet af grønne obligationer vokser dog hurtigt og bør nyde godt af de betydelige offentlige udgifter efter coronaviruschokket.
Tyskland halter bagefter. Frankrig udstedte sin første grønne obligation i 2017, og andre lande som Nederlandene og Belgien fulgte trop. Europas største økonomi har nu til hensigt at udstede grønne obligationer hurtigt på tværs af afkastkurven og dermed skabe et benchmark, der kan tilskynde andre stater til at sælge grøn gæld. Bedre sent end aldrig, som man siger.