EUROPA: DEN SIDSTE NEDTÆLLING
Sydeuropæiske obligationer og euroen er steget kraftigt i de to måneder, siden Frankrig og Tyskland oprettede en stimuleringsfond på 750 mia. euro (848 mia. dollar) efter COVID-19. Den 17.-18. juli mødes EU’s ledere for at finde ud af de nærmere detaljer. Men der er fortsat uenighed om, hvorvidt fonden skal være baseret på lån eller tilskud; hvis forslaget snubler, vil markederne tage det ilde op.
Selv en udvandet aftale ville være vigtig, fordi den ville bevæge blokken i retning af gensidig gældsoverdragelse. Dette kunne markere Europas “Hamilton-øjeblik” – en henvisning til USA’s første finansminister Alexander Hamilton, som i 1790’erne udtænkte en ordning, hvor den føderale regering kunne overtage de enkelte staters gæld og sælge statsobligationer til finansiering heraf.
Den Europæiske Centralbank mødes i mellemtiden på torsdag. En beslutsom indsats fra EU’s side for at sætte gang i økonomien vil lette presset på banken for at give flere stimulanser. Den kunne derefter overveje at købe mere overnationalt gæld til sit program for opkøb af aktiver, da en genopretningsfond ville bidrage til at gøre EU til den største overnationale udsteder i regionen.
ET SUNDT BULL MARKET?
En nyligt offentliggjort artikel i China Securities Journal, der opfordrede til et sundt bull market, gav næring til et kapløb om at købe aktier, hvilket fik aktierne til at stige med 14 % i juli.
Men hvis man åbner andre aviser, begynder den statsstøttede redaktionelle artikel at ligne en distraktion. Ifølge en undersøgelse af private virksomheder falder priserne på fabriksområdet, og lønningerne er blevet sænket for sjette måned i træk.
Der er også politik. Den vestlige indgriben over for Hongkongs nye sikkerhedslovgivning tager fart, og Washington har indført sanktioner mod flere kinesiske embedsmænd. Canada og Australien har suspenderet udleveringstraktater, og Storbritannien har åbnet en statsborgerskabsrute for Hong Kong-borgere. Indien har forbudt snesevis af kinesiske sociale medier efter grænsesammenstød.
Beijings reaktion har været hård – men investorerne bør være på vagt. Det er måske ikke kun yuanen og de kinesiske aktier, der giver fart på.
2. kvartal: tab og overskud
America Inc. indleder indtjeningssæsonen for andet kvartal, og Refinitiv-data forudser et fald på 44,1 % – det største fald siden krisen i 2008-9.
Nedlukninger i forbindelse med coronavirus vil have ødelagt overskuddet, især i energi-, forbrugs- og industrisektoren. I januar, hvor pandemien endnu ikke havde ramt overskrifterne, steg indtægterne i andet kvartal med 7,2 %.
Der kan være en vis fordel. De seneste aktiemarkedsrallyer betyder, at investorerne ignorerer rapporterne for andet kvartal og fokuserer på udsigterne. Og der er sandsynlighed for et “betydeligt overskud i indtjeningen”, siger BofA-analytikerne med henvisning til forbedringer i de økonomiske data i maj og juni. Hvad der er vigtigere for markederne, er, at virksomhederne vil give “meget positive retningslinjer”, forudser BofA.
OPEC KONTROL
Da den globale økonomi tilsyneladende har overstået sit værste og energiefterspørgslen langsomt genoprettes, forventes OPEC og dets allierede Rusland at tilbagerulle den produktionsnedskæring på 9,7 mio. bpd, som blev foretaget i juni den 15. juli for at beskytte råoliepriserne mod at kollapse. Fra august vil nedskæringen så være på 7,7 mio. b/d.
Spørgsmålet er nu, i hvilket omfang det stadigt stigende antal tilfælde af coronavirus i USA hæmmer den økonomiske genopretning. Der er heller ikke gode nyheder andre steder; Indiens efterspørgsel efter brændstof i juni faldt f.eks. med 7,9 % i forhold til året før.
OPEC’s skridt til at frigive mere råolie til markederne vil ske på baggrund af fornyet frygt for overforsyning. Risikoen på oliemarkedet er “næsten helt sikkert på den nedadgående side”, advarer Det Internationale Energiagentur.
AT VÆRE KLAR TIL LEJLIGHEDEN OG SKINNE
Guldet er steget 19 % i år og har haft en fantastisk udvikling, idet det for nylig brød igennem niveauet på 1.800 USD pr. ounce og nåede sit højeste punkt i ni år.
En række faktorer har fået ædelmetallet til at stige, især det sikre havnetilbud, da coronaviruset tog sin pris. Da økonomierne genåbnede efter maj, bidrog detailkøb til at fremskynde rallyet. Der er nu fokus på guld som en sikring mod inflation.
Med centralbankerne og regeringerne i fuld stimuleringsmode vil inflationen komme ud af sin tiårige dvale, forudser økonomer, selv om dette er en langsigtet snarere end en umiddelbar mulighed.
Mellem coronavirusrisici og inflationsforventninger tager spekulanterne ingen chancer; positioneringsdata peger på et meget langt marked for guld. Priserne vil nå op på 2.000 dollars inden for et år, forudser Goldman Sachs.
