VISER DISSE KURVER
Moody’s advarede i denne uge om, at en handelskrig kan få den amerikanske økonomi til at gå i recession næste år. Og den amerikanske præsident Donald Trumps seneste beslutning om at hæve toldsatserne på kinesiske varer kan have bragt denne risiko tættere på. Det synes i hvert fald obligationsmarkedet at mene det: afkastet på tre måneders amerikanske statsobligationer er ved at overhale de øverste 10-årige afkast.
En vedvarende kurveinversion, som et sådant skift kaldes, ville blive betragtet som et ufejlbarligt recessionssignal; i en normalt voksende økonomi er de langsigtede låneomkostninger højere end de kortfristede renter.
Men kurven har allerede udløst falsk alarm mindst én gang, og nogle mener, at den gør det igen, hovedsagelig fordi Feds enorme opkøb har presset de længere renter. Den enorme udstedelse af kortfristet gæld har sandsynligvis også bidraget til stabiliseringen.
Det bringer os til et andet spørgsmål. I betragtning af at nettolåntagningen i 2019 vil nå op på 1 billioner dollars, kan Washington så komme til at kæmpe for at finde købere? Nogle dystre obligationsauktioner har for nylig rejst spørgsmålet om, hvorvidt Kina er ved at reducere sine opkøb fra statskassen i lyset af den stigende handel. De ulmende spændinger vil holde spørgsmålet i live.
SNAK, TWEET, GENTAG
Industriproduktion, detailsalg, huspriser: en række data, der forventes i de kommende dage, skulle give investorerne en fornemmelse af, hvordan den kinesiske økonomi klarer sig i lyset af 10 %-tolden og den amerikanske stimuleringspolitik.
Vi spoler hurtigt frem, og der er blevet sat meget mere på spil – meget mere. Fredag hævede Washington toldsatser på kinesiske varer til en værdi af 200 mia. dollars til 25 %, og Trump, der vendte tilbage til Twitter, truede med at eskalere. Beijing advarede om, at det ville tage til genmæle, uden at det dog præciserede, hvordan.
Forhandlingerne om at forsøge at afslutte en 10 måneder gammel handelskrig mellem verdens største økonomier fortsætter, og markederne er interesseret i Kinas beslutning om at holde fast i forhandlingerne. Kinas centralbank er en anden faktor, der har forsikret markederne om, at den har “rige” politiske værktøjer til at håndtere eksterne usikkerheder. Svage økonomiske data kan kun forstærke denne beslutning.
OLIEPLET
Den globale økonomi synes at være i lavt gear, men Brent råoliefutures holder sig over 70 USD pr. tønde og er steget 30 % i år. Barclays forudser en stigning til 74-75 USD næste år.
Også på kort sigt ser olien ud til at være godt støttet. På efterspørgselssiden nåede den kinesiske import et rekordhøjt niveau i april, hvilket sandsynligvis skyldes, at de økonomiske stimuleringsforanstaltninger har fået virkning. Og udbuddet er blevet reduceret af et problem med forurening af rørledninger i Rusland og af amerikanske sanktioner, som har reduceret leverancerne fra Venezuela og Iran.
Den venezuelanske eksport er faldet med 40 % siden januar, og den iranske eksport er mere end halveret til en million tønder om dagen eller mindre. De forventes at falde yderligere i maj.
Ingen af disse problemer vil blive løst i den nærmeste fremtid. Iran truer på sin side med at gøre gengæld for de amerikanske sanktioner ved at bryde den atomaftale, der blev underskrevet i 2015. Sanktionerne har ikke formået at afsætte Venezuelas præsident Nicolas Maduro, men de forventes at reducere olieeksporten yderligere i maj, efter at USA’s frist udløber den 28. april.
INGEN KLISTERMÆRKESHOCK
Få amerikanske dataserier har været så ustabile i de seneste måneder som detailsalget. December måneds fald i det centrale salg var det største i næsten to årtier, men det blev efterfulgt af en lige så stor stigning i januar. Efterspørgslen efter store forbrugsgoder som f.eks. biler fik derefter marts måned til at nå det højeste niveau i 18 måneder.
Forbrugernes modstandsdygtighed, understøttet af et stærkt arbejdsmarked, var en vigtig støttepille for den amerikanske økonomi i første kvartal. Målingerne i april vil derfor vise, om denne villighed til at bruge penge fortsætter i andet kvartal.
Ifølge Reuters skøn steg detailsalget for første gang i træk siden november for første gang i træk. Det samlede salg steg med 0,2 %.
Rapporten kommer kort tid efter, at Trump indførte nye toldsatser på kinesisk import for 200 mia. dollars, men det er alt for tidligt for handelskrigen mellem verdens to største økonomier at få en betydelig indvirkning. Køberne vil næppe begynde at reagere på det store chok før tredje kvartal.
ITALIEN DEJA VU
Endnu en gang synes der at være grund til bekymring i Italien, eurozonens tredjestørste økonomi – og en af de mest forgældede økonomier.
Der er opstået spændinger i den regerende koalition efter en korruptionsskandale, der har kostet en juniorminister jobbet. Rom kan ende med at betale regningen for en bankredning, efter at BlackRock har opgivet en plan om at redde Carige. Endelig har Europa-Kommissionen advaret om, at Italiens finanser kan blive yderligere forværret. Så en ny konfrontation med EU kan være nært forestående.
Hvordan diskussionerne om underskudsmålene kan ende, vil blive klarere på Eurogruppens finansministermøde den 16. maj.
Tegn på et kompromis vil lette de italienske obligationsmarkeder, hvor renterne har oplevet deres største ugentlige stigning i tre måneder, nemlig mere end 10 basispoint. I modsætning til Spanien og Portugal, der ofte sammen med Italien er grupperet som eurozonens “periferi”, er de spanske 10-årige renter på det laveste niveau i to et halvt år, mens de portugisiske renter har nået rekordlave niveauer.
Det seneste udsalg af obligationer, som bragte de italienske renter ned til 2,7 %, blegner i sammenligning med sidste års rutsjetur, hvor renterne steg til 3,4 %. Men hvem kan bebrejdes for en følelse af déjà vu?