DOLLAR-JUGGERNAUT
Dollaren har nået næsten toårige højder, hvilket har fået mange til at skrabe sig i hovedet. For mange er dette et tegn på, at den amerikanske økonomi er på vej fremad, mens resten af verden er ved at miste fart. Wall Street er trods alt aktivt på vej op til nye højder dag efter dag.
Uanset hvad årsagen er, er virkningen slående. Euroen er faldet til det laveste niveau i 22 måneder i forhold til dollaren, og investorerne forbereder sig på at købe mere og køber optioner for at beskytte sig mod yderligere fald. Valutaerne på de nye markeder lider også, idet den tyrkiske lira og den argentinske peso begge er betydeligt svagere.
Nu bør de amerikanske data fortsat være overraskende, hvis de ikke blot opfylder forventningerne. Den Internationale Valutafond forventer en vækst på 2,3 % i USA i år. For Tyskland er prognosen 0,8 %. Den dårlige tilstand i den amerikanske økonomi har givet anledning til spekulationer om, at den amerikanske centralbank kan begynde at hæve renten igen. Usandsynligt. Men da andre lande – Canada, Sverige og Australien er de seneste – peger på yderligere lempelser af pengepolitikken, synes der kun at være én måde at bruge dollaren på. Op.
FODRET: OP ELLER NED?
Wall Street har næsten nået rekordhøjder, og bekymringerne for en recession er ved at forsvinde. Som tidligere nævnt kan investorerne derfor spekulere på, om Federal Reserve vil begynde at hæve renten.
En sådan drejning er usandsynlig, efter at Fed har annulleret sine forventninger om renteforhøjelser på sit møde i marts. Og den seneste Reuters-måling fremhævede risikoen for en renteforhøjelse i denne økonomiske cyklus, da inflationen fortsat ligger under Feds advarselsniveau, og arbejdsløsheden er den laveste i generationer.
Før rentesatspausen i marts blev annonceret, var en overvægt af økonomer inspireret af en eller flere forhøjelser i år. Men det har ændret sig. Størstedelen af de adspurgte fra den 22.-24. april forventer ikke yderligere stramninger i december, og andre forventer en reduktion ved udgangen af næste år.
VINDENDE TÅRN
Kvartalsresultatet var forventet at blive det dårligste i Europa i næsten tre år, men med en tredjedel af resultaterne er udsigterne lidt mere optimistiske.
To tredjedele af selskabernes resultater overgik forventningerne og viste en indtjeningsvækst på 4,5 % på årsbasis. Den finansielle analyse gav de største overraskelser ifølge Barclays’ analyse.
Det kan meget vel vise, hvor lave forventningerne var. Analytikerne tager faktisk altid en rød pen med til deres skøn.
De seneste I/B/E/S-data fra Refinitiv viser, at analytikerne i gennemsnit forventer, at indtjeningen pr. aktie i første kvartal for de 600 STOXX-noterede selskaber vil falde med 4,2 %. Det ville være det værste kvartal siden 2016 og et kraftigt fald i forhold til skønnet på 3,4 % blot en uge tidligere.
Disse skøn vil sandsynligvis være lidt for nedadgående, efterhånden som resultatsæsonen fortsætter, hvilket fjerner bekymringen for, at Europa er på vej mod en virksomhedsrecession.
GSK og Reckitt Benckiser vil give markedet et indblik i sundheden på markedet for forbrugsvarer og udgifterne til alt fra tandpasta til vaskepulver og paracetamol.
VENTER PÅ DEN GAMLE DAME
Det britiske pund er faldet i bund efter udsættelsen af Brexit og de frugtesløse forhandlinger mellem den britiske regering og oppositionspartiet Labour Party om en aftale om udtræden af EU. Den stigende dollar tabte i mellemtiden 2 % af pundet i april. Det er usandsynligt, at Bank of England vil være i stand til at vække den på sit møde den 2. maj.
Trods de seneste stærke data for detailhandel og beskæftigelse er den økonomiske situation dyster – væksten i 2019 forventes at blive omkring 1,2 %, den svageste siden 2009, investeringerne falder, og centralbankchef Mark Carney har sagt, at usikkerheden i erhvervslivet er ekstrem.
Faktisk er forventningerne til en renteforhøjelse blevet sænket; ifølge Reuters’ meningsmålinger vil renten ikke blive ændret før begyndelsen af 2020, hvilket er et kalenderkvartal senere end forventet for en måned siden. Jagten på en ny centralbankchef, der skal afløse Carney i oktober, øger usikkerheden yderligere.