ATTRAKTIVE UDBYTTER
Stigningen i de amerikanske statsobligationsrenter har kun rystet aktiemarkedet, som har nået rekordhøje niveauer. Det kan ændre sig, hvis de “reelle”, inflationsjusterede afkast stiger.
Det var faldet i de reale renter sidste år, der forårsagede pengestrømmen til aktierne. Selv om de var dyre, lignede de et røverkøb i forhold til et reelt afkast på under 1 %.
Regeringens udgiftsplaner og udsigterne til økonomisk genopretning fik de 30-årige reale statsobligationsrenter til at nå otte måneders højdepunkter, blot 11 basispoint under 0 %. De tiårige reale renter har nået fem ugers højdepunkter.
Der er ingen vurdering af, hvornår udbytterne vil blive et problem for aktier. Men nogle aktiver har allerede en indvirkning: guld kæmper f.eks. for at konkurrere med indkomstgivende investeringer, da udbytterne stiger og falder med 6 % i år.
NEW ZEALAND ER PÅ FORKANT MED SPILLET
Onsdagens møde i Reserve Bank of New Zealand kan fortælle os, om det første land, der næsten helt har reduceret antallet af COVID-19-tilfælde, også vil være det første land, der overvejer at reducere den pengepolitiske støtte.
Meget har ændret sig siden RBNZ’s politikerklæring i november. Økonomien overgår prognoserne, og markederne tager ikke længere højde for negativitet.
Centralbankchef Adrian Orr vil opjustere sine vækst- og inflationsprognoser, men han står over for en kommunikationsudfordring: at anerkende forbedringerne uden at skræmme markederne.
En renteforhøjelse kan ligge flere år ude i fremtiden, men udsigten til et aftagende opsving er i investorernes bevidsthed: Renterne på 10-årige statsobligationer er steget med 50 basispoint i år.
GÆLD, MISLIGHOLDELSE, DEBATTER
Gældslettelse for lavindkomstøkonomier vil være en prioritet for G20-lederne på deres møde den 26.-27. februar.
De vil drøfte idéen om at forlænge IMF-finansieringen og initiativet om at give de fattigste lande mulighed for at indstille betalingerne på visse gældsposter i seks måneder samt mere omfattende lettelser. Der er også opfordringer til, at G20 tager initiativ til en global plan for at vaccinere mod COVID-19.
Det bliver det første G20-møde, siden Joe Biden blev USA’s præsident. Tonen kan derfor blive meget anderledes end i de ekstraordinære år, hvor mange globale alliancer blev brudt sammen. Dette kunne være en positiv ændring på et tidspunkt, hvor landene kæmper for at holde den økonomiske genopretning på sporet.
DET BRITISKE PUND KLARER SIG BEDRE!
Sterling er blevet den valuta, der har klaret sig bedst siden COVID-19-stimulanspakkerne.
Den tog et stort skridt fremad, da den nåede $1,40, et næsten treårigt højdepunkt. Men for blot to måneder siden var landet fanget i Brexit-risici og havde de dårligste økonomiske resultater af alle større industrialiserede lande.
Siden midten af december er det britiske pund sterling blevet styrket med ca. 5,5 % i forhold til dollaren og 6,5 % i forhold til euroen, da Storbritanniens vaccinationsprogram fik en god start. Håbet om en snarlig afslutning på sundhedsrestriktionerne bidrog til, at pundet steg med 2 % i forhold til dollaren i februar.
Nogle mener, at pundet er for dyrt. En Reuters-måling forudsagde, at den amerikanske økonomi ville vende tilbage til niveauet før pandemien om et år, selv om det tog dobbelt så lang tid for Storbritannien at vende tilbage til niveauet før pandemien.
Der er også spørgsmålet om, hvorvidt Bank of England kan indføre negative renter. Pengemarkederne forventer, at den vil gøre det, men ikke før i anden halvdel af 2022.
SPAC-TACULAR!
Journalisterne kan ikke beskrive den syndflod af SPAC’er (Special Purpose Acquisition Companies), der har ramt markederne i løbet af det seneste år.
SPAC’er er i det væsentlige blankocheck-selskaber, der rejser penge ved et børsintroduktionstilbud med det formål at købe en privat virksomhed og børsnotere den.
I år har 144 SPAC’er rejst 45,7 mia. dollars med støtte fra investorer og berømtheder ifølge SPAC Research-data.
Investeringsbankerne, der forvalter transaktionerne, får provision ved at finde en virksomhed til SPAC’en, der skal overtages inden for to år. Dette giver anledning til bekymring om manglende rettidig omhu.
Selv om dette primært er et amerikansk fænomen, er SPAC’er også under udvikling i Europa. Jean-Pierre Mustier, tidligere administrerende direktør for Crédit syndical, og de tyske tycooner Christian Angermayer og Klaus Hommels har annonceret oprettelsen af SPAC.
Der er mange SPAC-lanceringer, men udviklingen i reelle eller “SPACing”-opkøb vil vise, om tendensen fortsætter.
