PÅ PORCELÆNETS SIDE
USA, verdens største økonomi, vil ikke genåbne sit marked inden påske, som USA’s præsident Donald Trump havde håbet, men Kina, den næststørste økonomi, vil måske åbne det. Kina vil derfor tjene som model for andre lande, når de kommer ud af coronavirus-pandemien.
Investorerne synes at være optimistiske med hensyn til Kinas økonomiske opsving, idet fondstilstrømningen nåede det højeste niveau i fem år i slutningen af sidste måned. Men man frygter risikoen for en ny smittebølge i Kina, hvilket ville betyde yderligere økonomiske restriktioner. Ethvert nyt udbrud vil derfor dæmpe investorernes humør og forlænge inddæmningsforanstaltningerne i hele verden.
Økonomisk genopretning er fortsat et udestående spørgsmål, da verden bliver utålmodig. Da dataene kommer sent, vil investorerne derfor fokusere på indikatorer som kulrapportering (lidt højere), godstransport (ca. 90 %), spil (kraftigt faldende) og indtægter fra biografer. Næste uge vil måske skabe mere klarhed.
MOD EN NY “ALT HVAD DER SKAL TIL
De næste par dage bliver hektiske for eurozonens finansministre, som via telekonferencer skal drøfte, hvordan de bedst kan hjælpe de fattigste lande, der er hårdt ramt af coronaviruset. Det er urealistisk at tro, at der vil blive fundet en mirakelløsning inden den 9. april. Der er fortsat gamle uenigheder inden for blokken – især med hensyn til Tyskland og Nederlandene, som er stærkt imod forslagene om “coronabonds”, som Frankrig, Italien og Spanien foretrækker.
En løsning, der sikrer, at de fattigste lande og deres investorer modtager finansiel støtte fra de mest velstående stater, samtidig med at rentebetalingerne opretholdes. De mest sandsynlige muligheder synes dog at være kreditlinjer fra euroområdets redningsfond, flere lån fra Den Europæiske Investeringsbank og anvendelse af et fælles langtidsbudget eller lånegarantier med gearing.
Tyskland vil sandsynligvis nægte at deltage i disse fælles forpligtelser, men under alle omstændigheder er et nyt “hvad der skal til” uundgåeligt.
HÅBETS TØNDE
Udsving i olieprisen har bidraget til komplikationerne ved coronaviruset og har sendt prisen ned med mere end 70 % fra det højeste niveau i januar, hvorefter den er steget igen efter præsident Donald Trumps udtalelser om en potentiel aftale mellem Saudi-Arabien og Rusland om at reducere produktionen.
Kilder siger dog stadig, at OPEC-gruppen af råolieeksporterende lande – 14 OPEC-medlemmer og 10 ikke-medlemmer, herunder Rusland – drøfter at reducere det globale udbud med 10 millioner tønder pr. dag (bpd). Et møde mandag for at drøfte nedskæringerne blev imidlertid udsat til torsdag på grund af en intens strid mellem Moskva og Riyadh.
OPEC ønsker også, at alle producenter skal tilslutte sig direktivet om nedskæring af udbuddet. Canadas Alberta-provins, der er hjemsted for verdens tredjestørste oliereserver, har antydet, at den måske vil overholde reglerne. Trump har dog ikke til hensigt at bede de amerikanske producenter om at begrænse produktionen.
Men en nedskæring på 10 millioner tønder om dagen er måske ikke nok. Efterspørgslen er allerede faldet med 30 mio. tønder pr. dag, hvilket svarer til Saudi-Arabiens, Ruslands og USA’s produktion. Men i betragtning af de store oliereserver i USA vil disse selskaber alligevel være nødt til at skære ned på deres egen produktion.
COUP DE GRÂCE
Bankerne i euroområdet og Storbritannien, der allerede er uelskede, har lidt et dødsstød til investorerne efter at have bøjet sig for presset fra tilsynsmyndighederne for at udskyde udbyttebetalinger. De seneste aktiekursfald har bragt den samlede værdi af alle børsnoterede banker i euroområdet op på lidt over 280 mia. dollar, hvilket er en dværg af markedsværdien af det amerikanske betalingsselskab Visa.
I løbet af det seneste årti har europæiske bankaktier klaret sig dårligt. Men nogle generøse udbytter har overbevist nogle investorer om at holde fast i dem. Nu skal bankerne ikke blot ikke længere betale udbytte, men også forberede sig på, at uerholdelige fordringer vil stige voldsomt i en recession.
Udbyttedilemmaet gælder nu også for forsikringsselskaber – de har klaret den nuværende krise bedre end bankerne, men opfordringer til at suspendere udbyttet rystede deres aktier i fredags.
I mellemtiden er investorer, der har brug for afkast til at opfylde pensions- eller forsikringsforpligtelser, på udkig efter “udbyttehelte”, og de schweiziske banker kan påtage sig denne rolle. Efter at have trodset tilsynsmyndighedernes krav om udbytte, så UBS og Credit Suisse deres aktier falde med blot 3 % til 4 % sammenlignet med tocifrede tab hos BNP Paribas og HSBC.
UDBYTTE TILTRÆKKER
Udbytte er også et varmt emne på Wall Street. Det coronavirus-relaterede udsalg gør S&P 500 til en oase for udbyttehungrende investorer og hæver udbyttet til 2,46 %, det højeste siden 2009, ifølge Refinitiv.
Hertil kommer investorernes flugt til sikre aktiver, hvilket har presset de 10-årige statsobligationsrenter op på rekordhøje niveauer. Som følge heraf har forskellen mellem udbytteafkastet på 500-indekset og det 10-årige statsobligationslån, US10YT-RR, nået det højeste niveau i mindst fem årtier. Men det attraktive udbytte kan være kortvarigt. Ligesom i Europa og Asien er de amerikanske virksomheders udbyttebetalinger usikre: tretten S-P 500-selskaber skar deres fremtidige udbytte ned i marts kvartal. Yderligere ti virksomheder har suspenderet deres udbytte ifølge Dow Jones.
