NUL-SATS
Uanset om man elsker eller hader dem, er negative renter igen i fokus, da centralbankerne, der er løbet tør for ammunition, diskuterer fordele og ulemper ved den uortodokse vej, som BOJ og ECB allerede har valgt.
Federal Reserve har indtil videre afvist præsident Donald Trumps opfordringer til at indføre negative renter. Bank of Englands guvernør Andrew Bailey har også sagt, at han ikke ville overveje at indføre renter under nul. Men markederne mener ikke, at dette er tilfældet. For første gang nogensinde tyder futures på, at en negativ rentepolitik kan blive gennemført i USA. De britiske kortfristede obligationsrenter, eller gilts, er tilbage under 0 %.
Krisen med coronavirus lægger pres på de politiske beslutningstagere for at få dem til at gøre mere for at støtte væksten. New Zealand signalerede en mulig overgang til negative renter, blot få dage efter at Norge sænkede renten til 0 %. Selv BoE-chef Bailey nægtede at udelukke det helt.
Powell og andre Fed-tjenestemænd mødes i de kommende dage. Bailey vil besvare spørgsmål fra britiske lovgivere onsdag. Deres bemærkninger vil blive nøje undersøgt for at finde ud af, om de har ændret holdning.
MÅL NEDJUSTERET
Med måneders forsinkelse og i en by, der er ved at komme ud af et dødvande, mødes den kinesiske nationale folkekongres i Beijing den 22. maj.
For markederne drejer det sig om det årlige vækstmål og detaljerne i finanspolitikken. Sidste år fortalte kilder til Reuters, at vækstmålet lå på omkring 6 %. I marts var vækstskønnet faldet til 5 %. Disse prognoser virker nu helt urealistiske. Underskuddets størrelse og den gældsstigning, der er nødvendig for at dække det, er også på dagsordenen.
Loftet for underskuddet på 3 % af BNP vil sandsynligvis blive overskredet. For at dække underskuddet kan der udstedes særlige obligationer for ca. 5 billioner yuan (700 mia. dollars). Dette kan også tjene som en rettesnor for, hvilken type monetær indsats Folkebanken i Kina iværksætter.
Det forhold, at People’s Bank of China ikke sænkede styringsrenten i fredags, har fået nogle til at spekulere på, om den vil vælge at sænke sin basisrente på onsdag i stedet. Men måske er dette den finanspolitiske bazooka, der er ved at blive finjusteret.
DETAILHANDELEN I SØGELYSET
Indtjeningssæsonen for første kvartal i USA er ved at være slut for de fleste brancher, men detailsektoren er i fremgang.
I de kommende dage vil vi kende resultaterne fra de amerikanske detailhandelsgiganter som Walmart, Home Depot, Lowe’s, Target, Kohl’s og Best Buy. Deres tal vil vise, om amerikanerne stadig bruger penge på trods af coronaviruset.
Med tabet af mere end 35 millioner arbejdspladser i USA siden midten af marts er vækstudsigterne lavt for den diskretionære forbrugssektor, hvor indtægterne forventes at falde med 45 % i første kvartal. I modsætning hertil forventes basisvarer at vokse med 5,2 % ifølge IBES-data fra Refinitiv.
Detailhandlerne står i skyggen af online shoppinggiganten Amazon, som er blandt de “consumer staples”-aktier, der nyder godt af inddæmningen. Dens aktier er steget med ca. 28 % i år.
VIL OLIEPRISEN STYRTDYKKE IGEN?
På tirsdag udløber West Texas Intermediate-terminskontrakten for råolie. I sidste måned blev udløb til et mareridt, da råolie faldt til -40 dollars pr. tønde, og lagertankene var fulde.
Mange er bekymrede for, at dette scenario kan gentage sig. US Commodity Futures Commission har derfor advaret markedsdeltagerne om at være forberedt på yderligere volatilitet og negative priser. Olielagrene er trods alt fortsat tætte, og den amerikanske efterspørgsel ligger stadig 23 % under sidste års gennemsnit.
Men på det seneste er oliepriserne steget i håb om, at energiefterspørgslen vil blive stimuleret af en lempelse af restriktionerne. Et andet opmuntrende tegn er, at de amerikanske råolielagre faldt i sidste uge for første gang siden januar.
Alligevel synes nogle handlende at lytte til CFTC’s advarsel. Volumerne i juli-futureskontrakten, der udløber om en måned, er næsten 50 % højere end i juni-kontrakten.
STORT SET KALKULATORISKE RENTESATSER
Ud over Kina er der en lang række andre vækstmarkeder, der har travlt med at sænke renten. Efter Indonesien tirsdag og Thailand onsdag følger Tyrkiet og Sydafrika efter torsdag og forventes begge at sænke renten igen på trods af det store pres, som deres valutaer har været udsat for på det seneste.
Analytikere forudser, at Sydafrika vil sænke sin primære rente, som i øjeblikket er på 4,25 %, med yderligere 50 basispoint. Økonomer understreger, at enhver lempelse af pengepolitikken skal være betydelig, hvis den skal kunne hjælpe den nødlidende økonomi.
Mødet i Tyrkiet bliver endnu mere interessant. Liraen er styrtdykket til et rekordlavt niveau, reserverne af hård valuta svinder ind, og inflationen er tocifret, men intet af dette vil sandsynligvis afholde centralbanken fra at sænke sin repo-rente på 8,75 % med yderligere 50-100 basispoint.
