TREDJE LOV OM TOLD
Den stigende kinesiske eksport blev hurtigt overskygget af forudsigelser om en ny handelskrig mellem verdens to største økonomier.
Markederne håber, at Donald Trumps trusler om at straffe Kina for COVID-19 vil afhjælpe amerikanernes frygt for Kina i et valgår. Ingen af parterne har trods alt råd til at øge virksomhedernes tillid yderligere på et tidspunkt, hvor verden står over for den værste økonomiske nedgang nogensinde.
Som svar på USA’s drøftelser om at anvende yderligere toldsatser, forhindre amerikanske pensionsfonde i at investere i Kina og endog ophæve sin suveræne immunitet har Kina indtil videre kun givet verbale svar. Men kunne Kina beslutte at bryde sine handelsforpligtelser om at købe amerikanske landbrugsprodukter?
Beijing har gjort kur til amerikanske virksomheder som Tesla og Starbucks, men søger også vækst for sine egne virksomheder. På trods af visse tegn på, at forhandlingerne mellem de to lande skrider fremad, kan handelskrigen overhale coronaviruset som den største bekymring for markederne, hvis Trumps trusler fortsætter.
TRÆGHED PÅ MARKEDERNE
Da dele af økonomien er gået i stå, forventer økonomer adspurgt af Reuters, at detailsalget faldt med 10 % i april, hvilket overgår det rekordstore fald på 8,4 % i marts. Og da fabrikkerne lukker ned, forventes industriproduktionen at være faldet med 11,6 % efter et fald på 5,4 % i marts. Vi får også et glimt af tallene for forbrugernes stemning og inflationen.
Vil disse tal endelig afspore S&P 500’s rally fra marts måneds lavpunkt på over 30%? Måske ikke; det gjorde de data, der viser tabet af over 30 millioner arbejdspladser i de sidste seks uger, trods alt ikke.
DER BLIVER VARMERE OG VARMERE I TYRKIET
Den styrtdykkende lire og tyrkiske beskyldninger om, at udenlandske banker har iværksat et “manipulerende angreb” på valutaen, har genoplivet minderne om krisen i landet i 2018. Liraen er faldet til et rekordlavt niveau, coronaviruset medfører en dyb recession, og i de seneste måneder har centralbanken brugt en fjerdedel af de disponible valutareserver.
Vil dens problemer fange andre vækstmarkeder, hvoraf mange først lige er kommet op af murbrokkerne efter COVID-19-krakket? En sådan afsmitning blev set i 2018, da den svage lira tyngede valutaerne i Sydafrika, Mexico og Rusland.
Denne gang kan den brasilianske real være det svage led. Den faldt til et rekordlavt niveau på 5,80 for en dollar efter en kraftig rentesænkning fra centralbanken.
Den sydafrikanske rand og den mexicanske peso er også et kig værd. Begge har klaret sig dårligt i år og har tabt henholdsvis 26 % og 22 %.
ECB USIKKERHED TYNGER EUROEN
Efter at have akkumuleret det største ugentlige tab i over en måned ser det ud til, at euroen fortsætter sin nedtur.
En tysk forfatningsdomstol har bedt Den Europæiske Centralbank om at begrunde sit program for opkøb af obligationer eller risikere at miste Bundesbankens deltagelse i programmet. Der sættes spørgsmålstegn ved det, der anses for at være den eneste mulighed for at redde euroområdet – ECB – et tilbageslag, der bringer fremtidige obligationsopkøb i fare.
Flere banker sænkede hurtigt deres prognoser for den fælles valuta efter beslutningen den 5. maj.
Økonomiske data vil næppe give nogen lindring – en tidlig måling fredag af eurozonens bruttonationalprodukt for første kvartal forventes at vise et fald på næsten 4 % i forhold til kvartalet før, ifølge en meningsmåling foretaget af Reuters. Måske kunne de europæiske politikere trøste sig med Storbritanniens situation – Bank of England vurderer, at den britiske økonomi kan være på vej mod den største recession i mere end 300 år.
HALVDELEN AF LIVET
For tredje gang i sin korte eksistens er bitcoin ved at blive “halveret” – når antallet af nye mønter, der tildeles minerne af den digitale valuta, halveres. I betragtning af tidligere halvdele, der drev store Bitcoin udvekslinger, mange spekulerer på, hvad effekten kan være denne gang rundt som COVID-19 krisen raser på.
Den første halvering fandt sted i november 2012, fra 50 bitcoins til 25, og bitcoins steg med 10.000 % mellem slutningen af 2012 og 2014. Den blev derefter nedsat i juli 2016 til 12,5 bitcoins, og priserne steg med ca. 2 500 % fra midten af 2016 og nåede i december 2017 et rekordhøjt niveau på lige under 20 000 USD.
Siden begyndelsen af året er bitcoin steget med næsten 40 %. Den ligger på omkring 10.000 dollars før den næste halvering, som vil bringe belønningen op på 6,25. Nogle tvivler på, at de glitrende opture fra de sidste to halvlege kan gentages. Andre mener imidlertid, at bitcoin, som er en slags sikring mod kaos, har gode forudsætninger for at klare sig bedre end andre. De bemærker, at under denne pandemi har dens afkast slået guld, aktier og amerikanske statsobligationer.
