TILBAGE TIL NUL
Kun få mennesker vil være modige nok til at sige, at den 30-årige obligationsbølle er slut, men tanken om, at låneomkostningerne ikke er under nul for evigt, er en tanke, som folk i stigende grad er villige til at overveje. Positive økonomiske data, tegn på en handelsfred og frem for alt centralbankernes tilsyneladende modvilje mod at sænke renten yderligere har reduceret den globale pulje af negativt afkastende obligationer til 12,5 billioner dollar fra 17 billioner dollar for to måneder siden.
I Europa steg de tyske langsigtede statslånsomkostninger for nylig til over 0 %, mens de 10-årige renter er steget med 50 basispoint fra det laveste niveau i begyndelsen af september. De finske, belgiske og østrigske 10-årige renter flirter også med nulgrænsen.
Men er vi vidne til en ny “obligationskrise”, som snart vil forsvinde, ligesom Bund-salget i april 2015? Det er sandt, at inflationen under målet og de dybt negative renter i euroområdet, Japan og andre steder betyder, at de negative renter ikke forsvinder lige foreløbig. Frem for alt er nogle regeringer, som f.eks. Tyskland, stadig imod øgede offentlige udgifter for at stimulere væksten.
Derfor vil fondsforvaltere være forsigtige med at reducere eksponeringen for obligationer. De vil dog være klar over, at selv små bevægelser opad vil få obligationskurserne til at falde med risiko for store tab på deres porteføljer ved så lave renter. Flere lande, fra Tyskland til Japan, vil offentliggøre vækstdata for tredje kvartal i de næste par dage, et solidt sæt tal, der kan presse renterne mod nul.
INFLATION, HVOR ER DU?
Fed sænkede renten en tredje gang i oktober. Så hvad sker der? Den virkelige bekymring er inflationen – for lidt, ikke for meget!
Rækken af kvartpointsnedsættelser af forsikringen kommer på baggrund af bekymringer om en voksende global afmatning og har til formål at modvirke den lave inflation, som holder renten lav og reducerer Feds evne til at bekæmpe den næste afmatning. Under det hele lurer spøgelset af disinflation eller deflation i japansk stil, som knuser efterspørgslen.
Onsdag offentliggøres forbrugerprisindekset for oktober, efterfulgt af Fed-formand Jerome Powells optræden for Kongressens fælles økonomiske udvalg. Kerne-PPI forventes at ligge på 2,4 % på årsbasis og på 1,7 % på årsbasis. Men FED’s foretrukne mål for de centrale personlige forbrugsudgifter ligger på ca. 1,6 %, hvilket for det meste er under det mål på 2 %, der er fastsat siden før finanskrisen.
Fed har tilkendegivet, at den måske venter til 2020 med at sænke den igen. Formanden for Chicago Fed, Charles Evans, har sagt, at det er vigtigt at øge inflationsforventningerne. Det ser ud til at være en hård kamp, da forbrugernes inflationsforventninger er faldende, selv om lønningerne stiger.
Fredag vil data for oktober måneds detailsalg og industriproduktion afgøre, om forbrugerne fortsat kan drive væksten i lyset af en kæmpende fremstillingssektor og måneders handelsspændinger.
Forventningerne til inflationen hos de amerikanske forbrugere falder igen – New York Fed-undersøgelse -Fed’s Evans: USA’s økonomi er på et “godt sted”, men holder øje med inflationen.
FAIR TRADE
I weekenden slutter den årlige China International Import Expo i Shanghai, hvor amerikanske virksomheder er mødt talstærkt op. En række globale investorer på Reuters 2020 Investment Outlook Summit erklærede, at de er fast besluttet på at forblive investeret i et marked, der har klaret sig ekstremt godt i 2019 og forventes at klare sig lige så godt i det kommende år.
Denne begejstring blandt virksomheder og investorer forstærkes af nyhedsoverskrifter om gradvise fremskridt i retning af en form for handelsfred mellem USA og Kina. Men detaljerne er stadig sparsomme, og der er faktisk ikke meget at juble over i Kina i denne måned.
Vigtige data om udlån, investeringer og inflation forventes i de næste par dage. Selv hvis balladen om endnu en regionalbank forsvinder, forventer investorerne at se beviser for, at bankudlånet og den sociale finansiering er blevet yderligere forværret, at inflationen fortsat er høj på grund af stigende svinekødspriser, og at fabriksinvesteringerne er blevet trykket ned. – Med handelskrigen som baggrund går de amerikanske virksomheder en linje i forhold til Kinas eksponering – Kina og USA er enige om at sænke toldsatserne, hvis den første fase af handelsaftalen bliver gennemført.
NÅR DONALD MØDER TAYYIP
Den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan rejser onsdag til Washington for at mødes med sin amerikanske kollega Donald Trump. De to har meget at drøfte: de tyrkiske og amerikanske styrkers engagement, eller tilbagetrækning, i det nordlige Syrien og relaterede bilaterale aftaler samt Ankaras køb af det russiske S-400-missilforsvarssystem, som i henhold til amerikansk lovgivning bør udløse sanktioner.
Så er der en amerikansk retssag mod den statslige halkbank for at have omgået sanktioner i Iran. I mellemtiden har afstemningen i det amerikanske Repræsentanternes Hus om at anerkende massakrerne på armeniere for et århundrede siden som folkedrab gjort Ankara vred.
Ifølge tyrkiske kilder har de to mænd et stærkt bånd til hinanden. Liraen – en vejrfane for Tyrkiets økonomiske udsigter, men også for situationen i landets geopolitiske forbindelser, især med Washington – er på vej mod et fald på 8 % i 2019, hvilket er det syvende år i træk med røde tal.
Disse personlige bånd kan vise sig at være afgørende for Erdogan, som synes at være dygtig til at styre sit forhold til manden i spidsen for sin største NATO-allierede, men som kan møde langt mere fjendtlighed fra den amerikanske lovgivende magt.
BRIKS-PARTY
Lederne af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika mødes tirsdag i Brasilia til deres 11. topmøde. Unionen, der repræsenterer en tredjedel af verdens BNP, har udviklet sig til en politisk organisation, som også har sin egen udviklingsbank.
Det har været en lang vej siden Goldman Sachs’ analytiker Jim O’Neill opfandt begrebet BRIC i 2001 for at beskrive en gruppe af de fire største vækstmarkeder. Udtrykket er vokset fra et fængende akronym til et investeringskoncept, der har affødt snesevis af fonde, som på deres højeste niveau forvalter omkring 25 milliarder dollars. De fleste BRIC-fonde er siden stille og roligt blevet lukket, men landene selv har overtaget grupperingen – blot hedder den nu BRICS med tilføjelsen af Sydafrika.
Tiderne er dog hårde. Kina er fanget i en handelskrig, der skader landets eksportafhængige økonomi, og Moody’s har nedjusteret Indiens kreditvurdering på grund af bekymringer om vækst og banksektoren. Ruslands økonomi er halvt stagnerende, er underlagt amerikanske sanktioner og kæmper med Tyrkiet om dominans i Mellemøsten. Brasilien, der netop er kommet ud af en brutal recession, kæmper for at vedtage vigtige reformer. Sydafrika risikerer med sin svage vækst at miste sin kreditværdighed, hvilket vil mindske adgangen til værdifulde investeringer.
Det næste topmøde vil fokusere på “Økonomisk vækst for en innovativ fremtid”. I betragtning af alle de problemer, som kvintetten står over for, er innovation måske nøglen. Moody’s sænker Indiens udsigter til “negative” med henvisning til stigende risici for væksten. Den kinesiske eksport faldt i oktober, men mindre end forventet som følge af handelskrigen.
